Fiber og stikledninger
Blød bund og insitu-støbning
Fundamenter & Anlæg
Transport
Kloak
Nedrivning

En solid samarbejdspartner

Mere end halvdelen af medarbejderne hos Jord Beton og Anlæg har været ansat i firmaet i mere end ti år, og alle teams er derfor fortrolige med de krav, vi arbejder efter. Derfor kan vi levere et stabilt højt niveau over for vores kunder.

Det er daglig målsætning for os, at vores medarbejdere føler sig trygge og velkomne i firmaet, og vi håber, at en respektfuld tone også kommer vores samarbejdspartnere til gode ude på byggepladserne.

Jord Beton og Anlæg har oplevet en jævn og rolig vækst hen over tre årtier, fordi vi har tradition for at uddanne og indrette os efter de opgaver, der er i markedet. Da byggeriet lå næsten stille under finanskrisen i slutningen af 00’erne, arbejdede vi med nye områder som nedrivning, kloakering, pavillonbyggeri og ombygning. Det er i dag opgaver, vi løser i stor skala samtidig med, der igen er fuld fart på byggeriet.

Vi har altid forsøgt at vise respekt for både store og små kunder. Alle bliver behandlet ens, og det skal være et kendetegn, at vi leverer til tiden, til prisen og uden løse ender. Laver vi fejl, springer vi helst de lange diskussioner over og får udbedrer fejlene med det samme. Det er den hurtigste vej videre til tilfredse kunder og nye opgaver.

Historie

Mogens Jensen var blot 20 år, da han i 1984 etablerede sin egen virksomhed i Højby. Han var ansat hos en anlægsgartner, der blev syg, og Mogens købte for 30.000 kroner kundekartoteket, en varebil og nogle småmaskiner for at drive firmaet videre i eget navn. Efter kun en måned ansatte hans sin første medarbejder, og langsomt blev anlægsarbejdet mere gråt end grønt, og Mogens Jensen uddannede sig til kloakmester. I midten af 1990’erne begyndte opgaverne med at støbe fundamenter for en række typehusefirmaer, og firmaet blev i 1995 omdannet til aktieselskab.

I samme periode fik Jord Beton & Anlæg flere og flere opgaver med at grave kabler ned – i første omgang som underleverandør, og siden 2003 i direkte samarbejde med TDC.

I 2014 overtog Mogens Jensen Holbæk-virksomheden I. Anker Andersen, der har nedgravning af kabler og rør som speciale. Begge firmaer har til huse i et fælles domicil i Springstrup i Holbæk, mens materielgården fortsat har adresse i Højby, hvor firmaet blev etableret i 1984.

Klagevejledning

Jord Beton og Anlæg er medlem af Dansk Byggeri. Derfor har du som leverandør og samarbejdspartner mulighed for at gøre indsigelser over vores arbejde til Byggeriets Ankenævn.

Du kan skrive til nævnet på denne adresse: Byggeriets Ankenævn, Nørre Voldgade 106, 1358 København K.

Leverandører og samarbejdspartnere

Jord Beton og Anllæg har i mange år arbejdet sammen med Planet Huse, EBK-huse, Lind og Risør A/S samt Skanlux omkring opbygning af fundamenter til sommerhuse. Holm & Svendsen er en tæt samarbejdspartner på større entrepriser, ligesom vi ofte er involveret i pavillonbyggeri, som GSV står for. TDC, Petri og Haugsted, Odsherred Kommune og Odsherred Forsyning er andre aktører, vi arbejder tæt sammen med.

Garanti for kvalitet

Som alle andre kan Jord Beton og Anlæg lave fejl. Hvis det sker, springer vi de lange diskussioner over og får udbedret fejlene med det samme.

Men som en ekstra sikkerhed for vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere er vi medlem af Dansk Byggeri, så der altid er mulighed for at gøre indsigelse over for vores arbejde.